Børne- og ungeliv

Hvad karakteriserer et godt børne- og ungeliv i 2030?

Vores børn er det mest dyrebare, vi har. De er grundlaget for fremtidens Helsingør Kommune. Men børne- og ungelivet er de senere år på mange måder kommet under pres. Hvis børn og unge skal være et bærende element i Vision 2030 – hvad karakteriserer så en fremtid, hvor et godt børne- og ungeliv er centralt i Helsingør Kommune, og hvad er mulige veje derhen?

Spørgsmål til debatten til Folkemødet den 23. februar

  • Unge trives - at mestre livet og verden:
    Hvad karakteriserer en kommune, hvor børn og unge lærer at mestre livet og verden? Og hvad er de mulige veje derhen?

  • Kreative læringsmiljøer:
    Hvad karakteriserer en kommune, hvor kreative læringsmiljøer motiverer børn og unge til at lære og skabe? Og hvad er de mulige veje derhen?

  • Den rette hjælp:
    Hvad karakteriserer en kommune, hvor alle børn og unge får den rette hjælp på et tidligt tidspunkt, når de har behov for støtte? Og hvad er de mulige veje derhen? Mødet med systemet anno 2030 – Hvad er særlige ønskede fokusområder i systemets møde med borgere, der har behov for støtte.
    (Bemærk at denne debat mere er tilrettelagt som en afslappet samtale mellem deltagerne på scenen end en egentlig debat. Der vil dog være mulighed for, at publikum kan stille spørgsmål fra salen).